Tandbehandling

Som hos mennesker kan hunde og katte få bakteriebelægninger, plak, tandsten og inflammation i tandkødet. Det er derfor vigtigt med en god tand- og mundhulehygiejne for at undgå bl.a. dårlig ånde, ubehag evt. smerter, belastning af immunsystemet mm.

Den daglige tandbørstning kan gøre, at man kan forebygge bakteriebelægning på tænderne, og samtidig kan man lettere opdage knækkede tænder, fremmedlegeme osv. inden evt. alvorlige komplikationer viser sig.

På Nordre Dyrehospital er der mulighed for grundig tandundersøgelse, rensning med ultralyd, polering, tandrøntgen og fjernelse af tænder.

En tandudtrækning kan blive nødvendigt hvis en tand er knækket, ramt af sygdom eller hvis der er voldsom paradentose, så en eller rødder er blottede. Hunden eller katten kommer i fuld narkose, og skal derfor faste til tandbehandlingen. I forbindelse med en tandudtrækning bliver de resterende tænder renset med ultralyd og poleret, og der kan blive taget røntgenbilleder for at sikre, at rødderne er helt fjernet.

Røntgenbilleder er en stor hjælpe og nogle gange en nødvendighed for at kunne stille en diagnose, vurdere om en tand skal rykkes ud, om der er reaktion i kæbeknoglen eller om der er rester af tandrødder efter en tandudtrækning.

Efter en tandrensning må hunden og katten spise som de plejer. Har de derimod fået fjernet tænder, så er det nødvendigt at skåne tandkødet, stingene og kæbeknoglen, og derfor gives blød mad i nogle få dage. Det kan både være dåsemad eller det sædvanlige foder, der opblødes med vand inden fodring.

Efter en tandoperation er der sting, men de skal ikke fjernes, da de opløses med tiden.

Ring hvis der er noget, der bekymrer dig eller book tid til et tandtjek, hvis du er i tvivl, om alt er i orden, hellere en gang for meget end en gang for lidt.

tænder

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk