Parring / fødsel
På Nordre dyrehospital hjælper vi ofte drægtige hunde og hunde i fødsel. Her er lidt information til dig der tænker på eller står for at skal have hvalpe på din tæve.
Parringstidspunkt
Den ideelle parringsalder er, når tæven er 2-3 år gammel. Det er her, der vil opleves størst frugtbarhed og generelt færrest problemer med fødslen. Hvor gammel en tæve maksimalt må være, før den får sit første kuld hvalpe, er afhængig af tævens race, kondition og temperament. Det er bedst i hvert enkelt tilfælde at spørge dyrlægen til råds. Det bedste parringstidspunkt er 48-72timer efter ægløsning. Derfor er det vigtig at finde ud af, hvornår ægløsningen sker. Tævens adfærd (slår halen til side, ”står” for hanhunden og er villig til at blive parret) og hanhundens adfærd, samt de ydre tegn på brunst (hævede kønsdele, en ændring i karakteren i skedens udflåd fra rent blod til lysere tyndere udflåd) kan hjælpe med at vise, hvornår det rette parringstidspunkt er. Det optimale er at fastsætte, tævens parringstidspunkt ved en måling af drægtighedshormonet progesteron. Bestemmelsen af det optimale parringstidspunkt gøres via blodprøve med måling af progesteron, vurdering af tævens slimhinde i skeden og en celleprøve fra slimhinden der udtages med en vatpind og vurderes i mikroskopet.
Drægtighedstest
Ultralydsscanning: Det er bedst at scanne 25-28 dage fra ægløsning. Scanning er også velegnet i løbet af drægtigheden for at vurdere om fostrene trives som de skal. Ved scanning kan antallet af fostre ikke bestemmes helt nøjagtigt.
Røntgenbillede: Kan først anvendes tidligst 45-48 dage efter ægløsning, da fostrenes knogler skal være tilstrækkeligt forkalkede. Dette er den bedste måde at vurdere antallet af fostre på. Bør foretages fra morgenen af, hvor tæven kommer inden hun får morgenmad og er luftet godt af forinden.
Drægtighed
Drægtigheden varer normalt 63 dage målt fra ægløsningen. I den første del af drægtigheden kan tæven fodres og motioneres normalt. I den sidste halvdel skal tæven have en mere protein- og energirig kost. En nem måde at gøre det på, er at give tæven hvalpefuldkost (husk at det skal være hvalpekost til små hvalperacer). Det anbefales at fodre tæven hyppigere, da der ikke er så meget plads i maven i den sidste del af drægtigheden. Man skal dog undgå overfodring, da fedme da kan være en årsag til årsager, til at fødslen går i stå. Først efter fødslen skiftes til ad libitum fodring (med mindre man har en meget madglad tæve, der ikke kan administrere fuld tilgængelighed til foder)
Fødslen
Fødsler vil altid variere fra hund til hund og fra gang til gang, og det kan være svært at give en standardbeskrivelse af en normal fødsel. Der findes dog nogle faste holdepunkter, og ud fra dem kan der gives en beskrivelse af et normalt fødselsforløb.
- Tæven begynder i den sidste uge at lave "rede" til sit kuld. I den forbindelse er det en fordel at lave en stor fødekasse til tæven, hvor hun kan føde sine hvalpe og pleje dem de første uger. Tæven skal lære fødekassen at kende senest i den sidste uge op til fødslen for at være fortrolig med den på fødselstidspunktet.
- I den sidste tid op til fødslen begynder tævens yver også at vokse. Der kommer normalt mælk i dievorterne lige ved fødslen eller et par dage før. Et tegn på at fødslen er nært forestående, er et fald i tævens kropstemperatur på ca. 1 grad omtrent 1-1½ døgn før fødslen. Derfor kan det være en god ide at følge tævens kropstemperatur i den sidste uge af drægtigheden ved 2-3 gange dagligt at måle temperaturen i endetarmen.
- Når fødslen endelig starter, vil der i den første fase ske en langsom åbning af livmoderhalsen. Denne fase kaldes opblokningsfasen. Livmoderen laver rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og smidiggør livmoderhalsen, der begynder at åbne sig. Tæven er normalt urolig og uden appetit, og i nogle tilfælde kaster den op. Redebygningen begynder for alvor i denne fase, der kan vare 12-24 timer (gennemsnitlig 6-12 timer), og kan afhænge af tævens erfaring. Tæver, der tidligere har født, har en kortere opblokningsfase. Fasen kan blive forlænget, hvis tæven er meget nervøs, eller hvis ejeren ikke giver hunden ro i denne periode.
- Perioden, fra at den første hvalp glider igennem livmoderhalsen til fødslen er overstået, kaldes uddrivningsfasen. I det øjeblik hvor den første hvalp, omgivet af to lag fosterhinder, placerer sig i livmoderhalsen, begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige. Det yderste lag fosterhinder presser livmoderhalsen helt op, og de egentlig presseveer, som skal drive fosteret ud, starter.
- Normalt fødes den første hvalp inden for 1 times presseveer og den anden inden for de efterfølgende 30 minutters presseveer. Overholdes disse tider ikke, skal man ringe til dyrlægen. Mellem hver enkelt hvalp hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, og navnlig når kuldet er stort, kan der gå lang tid mellem de sidste hvalpe. Hvis intervallerne overstiger 3 timer, skal dyrlægen kontaktes.
- Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to lag væskefyldte fosterhinder normalt briste. Hvalpen fødes derfor omgivet af et lag fosterhinder, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over, hvilket normalt sker inden for ½-1 minut efter fødslen. Hvalpen kan herefter begynde at trække vejret, og vejrtrækningen stimuleres af, at tæven slikker hvalpen for at gøre den ren. Hvis tæven ikke tager sig af hvalpen, må ejeren perforere fosterhinderne samt klippe navlestrengen over 3-5 cm fra hvalpens maveskind. Mund og næse suges tørre for slim med en engangssprøjte eller en øresprøjte. Det er vigtigt, at hvalpen har frie luftveje hurtigst muligt efter fødslen. Hvalpen tørres og stimuleres ved at blive gnubbet i et lunt håndklæde.
- I fødslens tredje og sidste fase, når alle hvalpene er kommet ud, fødes de sidste fosterhinder og moderkager, og endelig trækker livmoderen sig sammen. Der kan fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som udstødes til sidst. Hvis tæven spiser for mange fosterhinder og moderkager, kan den få diarré. Vi anbefaler derfor, at man fjerner disse.