VÅDE VOVSER TIL STORE BADEDAG

65 VOVSER BLEV TAGET UNDER KÆRLIG - OG VÅD - BEHANDLING, DA NORDRE DYREHOSPITAL I LYSTRUP HOLDT STORE BADEDAG.

Traditionen tro afholdt Nordre Dyrehospital igen i år den tilbagevendende begivenhed Store Badedag.

Det foregik fredag eftermiddag 1. juni. Dagen var som altid en succes. Rigtig Mange to- og fire-bende besøgte klinikken i de tre timer arrangementet forløb over. Faktisk var det rekord år i år, med 65 hunde under bruseren. De kom i alle størrelser - lige fra Chi hua hua’en på to og et halvt kilo til New foundlænderen på 104 kilo. Nogle hunde nød badet mere end andre, men fælles for alle var, at de blev nyvaskede og fine.

Der var konkurrence om at gætte hunderacer, og hovedpræmien var tre måneders gratis specific-foder til den heldige vinder.

Da vejret bød på blæst og byger blev arrangementet i år afholdt inden døre - grillen måtte dog blive ude. Grillmestrene forsørgede gæsterne med pølser og brød, og der var sodavand til alle. Dyrlægerne Jacob og Ruben stod for grillen sammen med veterinærsygeplejersken, Lene, der trods barsel og termin på dagen var mødt op til arrangementet.

Det var dog ikke kun de to-benede, der fik noget til ganen. Fredag lancerede Nordre Dyrehospital nemlig det nye foder »vet complex« fra Virbac. Et fransk foder der vist faldt i smag hos mange hunde.

Alt i alt en rigtig god dag!

Personalet på Nordre dyrehospital siger tak til alle, der valgte at lægge vejen forbi til en hyggesnak og et hundebad på Store Badedag.

I alt 65 hunde var en tur under bruseren, blandt andet denne Berner Sennen, da Ndr. Dyrehospital i Lystrup holdt Store Badedag.

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk