RABIESVACCINATION AF EN DANSK HUND RÆKKER LANGT​

FÅR DU DIN HUND RABIESVACCINERET PÅ NORDRE DYREHOSPITAL I LYSTRUP, STØTTER DU SAMTIDIG »AFYA SERENGETI« - ET FORSKNINGSBASERET PROJEKT, SOM HAR TIL FORMÅL AT FOREBYGGE OG KONTROLLERE RABIESUDBRUD I SERENGETI I AFRIKA.

I Afrika er rabies (hundegalskab) en hyppig og frygtet sygdom, og tusindvis af mennesker, hyppigst børn, dør hvert år af rabies.

»Afya Serengeti« betyder »Sundhed til Serengeti«, og er et forskningsbaseret projekt, som har til formål at forebygge og kontrollere rabiesudbrud i Serengeti i Afrika. Hvert år vaccineres de domesticerede hunde i området, og MSD Animal Health donerer vaccinerne. I 2010 og 2011 har dyrlæger og hundeejere i Danmark støttet Afya Serengeti-projektet med rabiesvaccinationer via MSD Animal Health. For hver dansk hund, der vaccineres med Nobivac® Rabies Vet., donerer MSD Animal Health en dosis rabiesvaccination til Afya Serengeti programmet, som hvert år redder tusindvis af mennesker (primært børn) fra en grusom og smertefuld død.

Resultatet er indtil videre:Antallet af hospitaliseringer på grund af bid af rabiessmittede hunde er reduceret med 93 procent.

Udryddelse ar rabies i Serengeti National Park og det tilstødende Ngorongoro distrikt.

Oprettelse af tilstrækkeligt mange vaccinationsstationer til, at de fleste mennesker i Serengeti nu lever indenfor fem kilometer fra en vaccinationsstation. Nogle vandrer dog længere for at få hundene vaccineret.

Støtten fortsætter
På Nordre Dyrehospital i Lystrup er vi glade for at gøre en forskel, og vi vil i fremtiden fortsat støtte Afya Serengeti-projektet, som fortsætter i 2012.

Det er rart at kunne hjælpe med at forbedre sundheden for dyr og mennesker andre steder i verdenen end kun i lille Danmark. Det er ikke alle hundeejere, som kommer til os for at få deres hund rabiesvaccineret, der er klar over, at de faktisk indirekte støtter projektet i Afrika, men det gode budskab er hermed givet videre.

Læs mere på www.afya.org

Med venlig hilsen
Dyrlæge Ruben Suntum Sørensen,

Nordre Dyrehospital​

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk