HUND I FAMILIEN

DYRLÆGE ANETTE MUNCH ANDERSEN GIVER GODE RÅD TIL, HVAD MAN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR MAN BESLUTTER SIG FOR AT ANSKAFFE SIG EN HUND



Kære Brevkasse,


Vi er en familie, der efter lange overvejelser endelig har besluttet os for, at vi skal have en hund. Hvad skal vi være opmærksomme på ved køb?

Mvh. Sarah H. Nielsen


Kære Sarah,

Det lyder dejligt – bestemt en fin årstid at få hvalp på.
Først skal I være opmærksomme på at få valgt den rigtige race. I må ikke udelukkende vælge efter hundens udseende. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken type hund I ønsker.

Der er flere parametre at tage hensyn til. Hvad kræves der af pelspleje, og stemmer det overens med jeres tid og lyst? Hvordan er hundens fysiske behov? Er det en aktiv race, der kræver meget motion? Får en hund ikke dækket sit fysiske behov, kan der let opstå problemer, og så går fornøjelsen af det at have hund. Hvad med opdragelse og skoling? Her er de forskellige racers behov meget forskellige, og det er derfor vigtigt, at I sætter jer grundigt ind i de forskellige temperamenter, inden I vælger, så I finder en race, der matcher jeres evner og behov. Kig i racebeskrivelserne, tal eventuelt med forskellige opdrættere og find en hund, der passer til jeres forventninger.

De ER ikke til at stå for de små hundehvalpe. Men hvad skal man være opmærksom på, når man anskaffer sig en? Foto: Colourbox


Når I har valgt racen og skal ud og kigge på hvalp, er der ligeledes ting, I skal være opmærksomme på. Personligt foretrækker jeg hvalpe fra et såkaldt stueopdræt. Her er hvalpen blevet vænnet til de ting, der sker i hjemmet, for eksempel støvsugeren, fremmede mennesker der kommer og går samt eventuelt andre dyrearter, børn etc

De ER ikke til at stå for de små hundehvalpe. Men hvad skal man være opmærksom på, når man anskaffer sig en? Foto: Colourbox

Jeres første indtryk af hele kullet skal være godt. Hvalpene skal se sunde og raske ud. Ingen øjenflåd, ingen diarre, fin stram pels, velnærede og opmærksomme.
Når I vælger den enkelte hvalp ud af kullet, skal I være klar over, at der indenfor kullet kan være stor forskel på hvalpenes psyke. Vælger I den hvalp, der kommer først hen til jer, kan det være den mest dominerende og måske den, der kræver lidt mere opdragelse. Vælges den lille forsigtige hvalp i hjørnet, er det måske den, der fremover kan være angst overfor nye ting. Det vil opdrætteren som regel have styr på, og mange opdrættere vælger selv deres hvalpe ud til de forskellige købere. Dermed øges sikkerheden for, at I får en hvalp, der matcher jer bedst.

God fornøjelse med hvalpekøbet!

Med venlig hilsen

Dyrlæge Anette Munch Andersen​

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk