HVAD GØR JEG, HVIS MIN HUND STIKKES AF EN BI?​

​VORES KÆLEDYR. NÅR HUNDEN JAGTER SOMMERFUGLE OG FLUER, KAN DEN OGSÅ RISIKERE AT FÅ EN BI ELLER HVEPS I MUNDEN, OG SÅ SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM.

Sp.

Kære Brevkasse

Jeg har en hund, der synes, det er sjovt at jage sommerfugle og fluer og desværre også nogle gange bier og hvepse. Desværre ofte med succes.

Hvad skal jeg gøre, hvis den bliver stukket?

Med venlig hilsen Trine B Larsen og Molly

Sv.

Hej Trine og Molly

Det er et meget relevant spørgsmål, du stiller.

Først og fremmest gælder det om at finde ud af, hvor din hund er blevet stukket. Hvis det er af en bi, vil der ofte være en brod, du skal fjerne. Er det i munden eller i halsen, skal man være meget opmærksom på hævelser, og her vil det være klogt at opsøge en dyrlæge. Er det på kroppen eller f.eks. på poterne, kan du hjælpe ved at lægge is på, for at køle området ned og derved mindske smerten. Et gammelt husråd anbefaler en sukkerknald på stikket – om dette hjælper, vil jeg lade være op til egen erfaring.

Undgå at hunden ligger og slikker på stedet, dette kan forværre irritationen og evt. resultere i infektion.

Giv din hund noget smertestillende medicin, og her må du tale med en dyrlæge om dosering og valg af medicin, inden du giver hunden det.

Du skal ligeledes være opmærksom på en evt. allergisk reaktion - denne reaktion kan vise sig på forskellige måder, så som nældefeber med knopper og kløe, sløvhed, opkast eller hævelser i huden. Observeres disse symptomer, skal du straks søge dyrlæge!

God sommer til jer!

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk