​ET VÆRRE PILLEARBEJDE

​DET KAN IND I MELLEM SYNES BESVÆRLIGT AT SKULLE OMKRING DYRLÆGEN MED ROLLO OG FELIX FOR AT KUNNE FÅ UDLEVERET RECEPTPLIGTIG MEDICIN, MEN REGLERNE ER STRAMME AF FLERE GODE GRUNDE.

Nu har Rollo betændelse i øret igen! Det kommer hver gang det bliver forår. Og de halv-tamme gårdkatte, der lever rundt om huset, de ser lidt forhutlede ud. De trænger nok til en ormekur. Men Rollo hader at køre i bil, og kattene er ikke lige til at fange, så medicinen kan bare sendes til nærmeste apotek...

Sådan lyder det ofte i telefonen hos dyrlægen. Den venlige stemme i røret hos dyrlægen må desværre afvise dyreejerens ønske. Reglerne for udlevering af receptpligtig medicin i Danmark er ændret de seneste år, hvilket kan føre til undren hos dyreejerne. Enkelte dyreejere føler sig urimeligt behandlet og mener, reglerne er lavet for at hjælpe dyrlægens pengepung og ikke dyrene.

Hvorfor er nogle lægemidler receptpligtige?

Medicin er til for at afhjælpe eller helbrede dyr og mennesker ved sygdom. I Danmark er det forbeholdt ganske få faggrupper at udskrive lægemidler, og vores myndigheder har valgt en restriktiv udleverings-politik.

Visse lægemidlers udlevering er særligt overvåget, for at undgå misbrug. Det gælder især euforiserende stoffer. Andre lægemidler, for eksempel antibiotika, er receptpligtige for at undgå udvikling af resistens over for det stof, midlet indeholder. Resistensproblemer er ikke science fiction. Læger verden over står oftere og oftere magtesløse overfor multiresistente bakterier - de såkaldte superbakterier. I yderste konsekvens er behandling resultatløs, og patienten dør.

Reglerne er altså kun til for at beskytte os, vores dyr og vores miljø.

Piller til kæledyr

En del medicin til dyr udleveres kun på recept - det kræver som regel et besøg hos dyrlægen.

Hvornår kan jeg få udleveret medicin?

I henhold til Dyrlægelovens § 12 skal dyrlægen stille en eksakt diagnose for at må udlevere receptpligtig medicin. Dyrlægen skal altså undersøge Rollo eller gårdkattene for at kunne konstatere en diagnose og udlevere det lægemiddel, der hjælper bedst - og det kan ikke gøres igennem en telefon.

Har dyrlægen et indgående kendskab til en patient, kan der udleveres medicin til genbehandling af samme sygdom, inden for en periode på cirka seks måneder. Her bliver paragrafferne lidt uklare og kan variere fra patient til patient. Så når Rollo får øregangsbetændelse hvert forår, går der altså for længe imellem til, at dyrlægen kan ordinere mere medicin over telefonen.

​Gårdkattene er ivrige musejægere og smittes derigennem sandsynligvis med orm. De kan ofte være umulige at få fanget ind og kørt til undersøgelse hos dyrlægen. Dyrlægen har derfor ingen mulighed for at stille en diagnose og må ikke udlevere ormekur. Om det er rimeligt kan diskuteres, men det er en konsekvens af en restriktiv udleveringspolitik.

Myndighederne fører kontrol med dyrlægers medicinudlevering, og overtrædelse af reglerne medfører bøder af anseelig størrelse​

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk