​CHOKOLADEFORGIFTNING HOS HUNDE

​CHOKOLADE ER GIFTIGT FOR HUNDE. DET SKYLDES STOFFET THEOBROMIN, SOM FINDES I KAKAO, OG SOM HUNDENE HAR SVÆRT VED AT NEDBRYDE OG UDSKILLE.

De fleste hundeejere ved godt, at chokolade er giftigt for hunde, men hvorfor er det det, og hvor giftigt er det egentlig?

I de værste tilfælde af chokoladeforgiftning kan hunden ende med at dø, så det er helt sikkert noget, man skal tage alvorligt.

Den farlige del af chokoladen er kakaoen.

I kakao er der et stof, som hedder theobromin, og er det stof, som hundene ikke kan tåle.

Vi mennesker bliver ikke forgiftet, fordi vi kan nedbryde og udskille stoffet meget mere effektivt end hunde.

En hund, som spiser chokolade, vil stadig efter 17-18 timer have halvdelen af det spiste theobromin i kroppen.

Theobromin påvirker kroppen på forskellig vis.Det stimulerer centralnervesystemet, stimulerer kredsløbet, øger blodtrykket let, og kan give kvalme og opkast.

Den mørke chokolade er den farligste. Den indeholder en højere procentdel kakao og derfor også en højere mængde theobromin.

I den helt hvide chokolade er der så lidt theobromin i, at en forgiftning er usandsynlig.

Hvor meget chokolade der så skal til, for at det bliver farligt, er svært præcist at svare på.

Hunde er meget forskellige i deres følsomhed overfor theobromin, men groft sagt så kan følgende bruges som en guide:

En hund på 10 kg legemsvægt kan få svære symptomer ved at spise 500 g mælkechokolade, 170 g almindelig choko-lade eller 60 g mørk chokolade.

​Chokolade er giftigt for hunde, så giftigt at de kan dø af det. Så forkæl i stedet din hund med en ekstra gåtur og spis chokoladen selv. Foto: Iris/Scanpix



Når uheldet er ude
Hvis din hund har spist chokolade, bør du tage til din dyrlæge med det samme.

Der er ikke en specifik behandling mod forgiftningen, men hvis man kan nå at få hunden til at kaste op max. 1-2 timer efter, den har spist chokoladen, så kan det have en stor betydning.

Dyrlæger har noget medicin, de kan give hunden, som får den til at kaste op efter 5-10 minutter.

Derudover er der kun det, vi kalder symptomatisk behandling, altså at man behandler symptomer som f.eks. opkast, diarre, dehydrering, kramper m.m. Så dagens bedste råd fra dyrlægen er, at du skal spise chokoladen selv - hvilket jo heller ikke er så skidt.


Med venlig hilsen

Dyrlæge Ruben Suntum Sørensen, Nordre Dyrehospital.

​Følg os på facebook

​På vores facebookside kan du holde dig opdateret med åbningstider, tilbud, billeder, andre nyheder fra klinikken.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at sende os en mail​

post@nordredyrehospital.dk

Nordre Dyrehospital ApS
Elsted Byvej 12
8520 Lystrup

Firma

Nordre Dyrehospital ApS

CVR: 33777167​

Adresse​

​Elsted Byvej 12

8520 Lystrup

Kontakt

Telefon: 86 22 19 51 

E-mail: post@nordredyrehospital.dk