Sundhedsundersøgelser af hunde og katte

 

Sundhedsundersøgelser og sundhedsattester laves på hunde og katte af mange årsager. Det kan f.eks. være i forbindelse med køb eller avl. Undersøgelsen indeholde en grundig gennemgang af dyret men kan også kombineres med blodprøve o.lign.   


Forskellige sundhedsundersøgelser
En sundhedsundersøgelse sker automatisk i forbindelse med vaccination og er inkluderet i prisen. Den kan dog også foretages uden vaccination hvis man ønsker dette. Der kan være specielle ønsker som f.eks. en sundhedsundersøgelse i forbindelse med købet af en hvalp eller ældre hund. Det kan også være i relation til udlandsrejse eller som en del af attestskrivning til hunde der skal bruges i avl eller til udstilling. Her kan det f.eks. være attester for normalt tandsæt, normale knæskaller (patella), eller normale forhold omkring testiklerne (kryptorchisme). Skal man have forsikret en ældre hund så kræver forsikringsselskaberne også ofte en sundhedsattest. 
 
Udvidet sundhedsundersøgelse
Sundhedsundersøgelsen omfatter en grundig gennemgang af dyret fra hoved til hale, hvor øjne, ører, mund, pels, hjerte mv. undersøges. Der kan også bestilles en udvidet sundhedsundersøgelse, hvor der efter ejers valg, i samråd med dyrlægen, f.eks. laves blodprøve, røntgen, urinprøve eller andet og i mange forskellige kombinationer. Man er velkommen til at ringe på forhånd og få gode råd omkring mulighederne.

 
Sundhedsundersøgelser og sundhedsattester laves på hunde og katte, f.eks. i forbindelse med køb eller avl.

Nordre Dyrehospital       Elsted Byvej 12       8520 Lystrup       Tlf.: 8622 1951