Fysioterapi og genoptræning til dyr

 

Dyrlæger verden over har længe ønsket at forbedre patienternes postoperative periode, altså perioden efter en større operation. De gode resultater, der ses ved intensiv genoptræning af mennesker, har fået dyrlæger til at indse fordelene ved at indføre fysioterapi som en vigtig del af operative procedurer på dyrene.


Specialuddannet personale udfører fysioterapien
På Nordre Dyrehospital har vi i mange år tilbudt genoptræning til hunde. Både dyrlæger og veterinærsygeplejersker på Nordre Dyrehospital har gennemgået specialiseret efteruddannelse i veterinær fysioterapi, bl.a. i Luxemburg og Spanien. Vi har således opnået stor erfaring indenfor området og i det følgende skitseres fordele og muligheder indenfor fysioterapi til dyr.

Fordele ved veterinær fysioterapi:
•    Forbedring af bevægelse, både funktionelt og kvalitativt
•    Nedsættelse af smerte, hævelse og komplikationer
•    Hurtigere tilbagevenden til normal funktion
•    Øget muskelstyrke, bevægelsesgrad, udholdenhed og ydeevne
•    Forebyggelse af andre skader
•    Nedsat brug af medicin
•    Bevarelse eller forbedring af ledfunktion
•    Forbedring eller forlængelse af livskvalitet
•    Positiv psykologisk faktor for både dyr og ejer
•    Non-invasive metoder

Hvilke patienter tilbydes fysioterapi:
•    Efter operative indgreb, ex. ortopæd kirurgi (knogle/led kirurgi)
•    Ved muskel og/eller knogle skader, ex. forstrækninger, forstuvninger, muskel svaghed, senebetændelser, nedsat ledbevægelighed.
•    Sygdomme i ryggen, ex. disk prolaps, smerter, lammelser
•    Haltheder, asymmetri i bevægelse
•    Smerte management
•     Gigt patienter, HD, AD
•    Patienter med ødem og cirkulations forstyrrelser
•    Hunde med nedsat præstationsevne
•    Forebyggelse af skader
•    Vægttab
•    Sårheling

Fysioterapien og genoptræningen planlægges individuelt
På Nordre Dyrehospital udarbejdes individuelle genoptræningsplaner. Patient og ejer mødes med dyrlæge og veterinærsygeplejerske til en såkaldt opstartstime. Denne starter med en grundig klinisk undersøgelse af patienten. Herefter aftales med ejeren hvilke tiltag og hvor ofte patienten skal møde på hospitalet.

Veterinær fysioterapi på Nordre Dyrehospital indebærer brugen af de nyeste metoder indenfor fagområdet.
Blandt andet benyttes:
•    Vandløbebånd
•    TENS
•    Termoterapi, bl.a. Bodywave
•    Laser
•    Massage
•    Passive øvelser
•    Assisterede øvelser
•    Aktive øvelser
•    Kiropraktiske behandlinger
 

 
De gode resultater, der ses ved intensiv genoptræning af mennesker, har fået dyrlæger til at indse fordelene ved at indføre fysioterapi som en vigtig del af operative procedurer på dyrene.

Nordre Dyrehospital       Elsted Byvej 12       8520 Lystrup       Tlf.: 8622 1951