Husk rabiesvaccination og dyrepas hvis du skal ud at rejse – Nye regler fra 13/1 2012.


Når du rejser med hunde, katte eller fritter er der en masse regler, som du skal være opmærksom på. Det er fordi disse dyr kan overføre rabies (hundegalskab), som er en zoonose, der også kan smitte til mennesker.


ID-mærkning
Hunde, katte og fritter skal id-mærkes enten med en mikrochip eller en letlæselig tatovering. Vær opmærksom på, at fra 3. juli 2011 vil kun en mikrochip betragtes som en gyldig id-mærkning ved rejser indenfor EU og til EU (Danmark) fra tredjelande. Dvs. det gælder alle dyr der id-mærkes efter 3. juli 2011. Hunde og katte der er mærket med en letlæselig tatovering før 3. juli 2011, anses stadig for at være lovligt mærkede. Tatoveringer lavet efter 3. juli 2011, anses dermed som ugyldig id i forbindelse med rejse.

Dyrepas og rabiesvaccination
Foruden ID-mærkningen, skal dyret have det blå EU dyrepas til selskabsdyr. Dyrepasset udstedes hos os, og er kun gyldigt, hvis det fremgår, at dyret er vaccineret mod rabies (hundegalskab), og dyrlægen har underskrevet og stemplet det. Derudover skal dyrets ID nummer fremgå af passet.

Gyldig rabiesvaccination
Vaccinationen skal være foretaget mindst 21 dage før afrejsen. Har dyret allerede en rabiesvaccination, og er den stadig gyldig, behøver man ikke at vaccinere dyret på ny. Ved rettidig revaccination kan man rejse straks. Hvor længe en rabiesvaccination er gyldig afhænger af vaccineproducentens anvisninger. På Nordre Dyrehospital anvender vi Nobivacc Rabies vaccine. Producenten af Nobivacc Rabies vaccine anbefaler, at revaccination foretages hvert 3. år.

Rejse til Norge

  • Hunde og katte, der skal til Norge, skal ormebehandles mod bændelorm (Echinococcus spp.) af en dyrlæge ved brug af et præparat, der indeholder praziquantel, i løbet af de sidste 10 dage før indførslen til Norge. Behandlingen gentages senest syv dage efter indførslen til Norge og skal dokumenteres i passet.
  • Kravet om blodprøve i forbindelse med rabiesvaccinen bortfalder pr. 13/1 2012.


Rejse til Sverige og England og Bornholm

  • Ovennævnte lande er efter 13/1 2012 omfattet af gældende regler for resten af EU landene. Dvs at krav om blodprøver og ormekur bortfalder.
  • Vær opmærksom på at transit-regelen til Bornholm, som var en undtagelsesregel mht rabiesvaccination, bortfalder. Dyr der efter 13/1 2012 skal til Bornholm via Sverige, skal opfylde ovenstående krav om indrejse til EU land.

Reglerne kan hurtigt ændre sig

Det er vigtigt at følge Fødevarestyrelsens hjemmeside, da ændringer i krav og regler kan ændres hurtigt.

Læs mere om rejser med kæledyr, også uden for EU, på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

--> Link



 
Husk rabiesvaccination og dyrepas hvis du skal ud at rejse.

Nordre Dyrehospital       Elsted Byvej 12       8520 Lystrup       Tlf.: 8622 1951