Drægtighed og fødsel hos hund

På Nordre dyrehospital hjælper vi ofte drægtige hunde og hunde i fødsel. Her er lidt information til dig der tænker på, eller står for, at skal have hvalpe på din tæve.

Parringstidspunkt

Den ideelle parringsalder er når tæven er 2-3 år gammel, det er her, der vil opleves størst frugtbarhed og generelt færrest problemer med fødslen. Hvor gammel en tæve maksimalt må være før, den får sit første kuld hvalpe, er afhængig af tævens race, kondition og temperament. Det er bedst i hvert enkelt tilfælde, at spørge dyrlægen til råds. Det bedste parringstidspunkt er 24-48timer efter ægløsning. Derfor er det vigtig at finde ud af, hvornår ægløsningen sker. For de fleste hundes vedkommende klarer naturen selv opgaven. Tævens adfærd (slår halen til side, ”står” for hanhunden og er villig til at blive parret) og hanhundens adfærd, samt de ydre tegn på brunst (hævede kønsdele, en ændring i karakteren i skedens udflåd fra rent blod til lysere tyndere udflåd) efterlader som regel ingen tvivl om, hvornår det rette parringstidspunkt er. Hvis man er i tvivl, kan tævens parringstidspunkt fastsættes ved en måling af drægtighedshormonet progesteron. Dette kan gøres ved, via en blodprøve, at følge den stigning der kommer i niveauet lige ved ægløsningen.  En nøjagtig fastsættelse af tidspunktet for parring kan hjælpe meget med til at forbedre parringsresultatet og drægtighedsprocenten.
 

Drægtighedstest

Ultralydsscanning: Det er bedst at scanne efter 25-28 dage fra ægløsning. Er også god til senere at vurdere om fostrene er i live. Ved scanning kan antallet af fostre ikke bestemmes nøjagtigt.
Røntgenbillede: Kan først anvendes 45-48 dage efter ægløsning, da fostrenes knogler skal være calcificerede. Dette er den bedste måde at vurdere antallet af fostre på.
 

Drægtighed

Drægtigheden varer 61-63 dage, målt fra ægløsningen. I den første del af drægtigheden kan tæven fodres og motioneres normalt. I den sidste halvdel skal tæven have en mere protein- og energirig kost. En nem måde at gøre det på, er at give tæven hvalpefuldkost (husk at det ikke skal være hvalpekost til store hvalperacer). Det anbefales at fodre tæven hyppigere, da der ikke er så meget plads i maven i den sidste del af drægtigheden. Man skal dog undgå overfodring, da fedme er en af de hyppigste årsager, til at fødslen går i stå.
 

Fødslen

Fødsler vil altid variere fra hund til hund og fra gang til gang, og det kan være svært at give en standardbeskrivelse af en normal fødsel. Der findes dog nogle faste holdepunkter, og ud fra dem kan der gives en beskrivelse af et normalt fødselsforløb.

1. Tæven begynder i den sidste uge at lave "rede" til sit kuld. I den forbindelse er det en fordel at lave en stor fødekasse til tæven, hvor hun kan føde sine hvalpe og pleje dem de første uger. Tæven skal lære fødekassen at kende senest i den sidste uge op til fødslen for at være fortrolig med den på fødselstidspunktet.

 

2. I den sidste tid op til fødslen begynder tævens yver også at vokse. Der kommer normalt mælk i pattevorterne lige ved fødslen, eller et par dage før. Et tegn på, at fødslen er nært forestående, er et fald i tævens kropstemperatur på ca. 1 grad omtrent 1 døgn før fødslen. Derfor kan det være en god ide at følge tævens kropstemperatur i den sidste uge af drægtigheden ved dagligt at måle temperaturen i endetarmen.

 

3. Når fødslen endelig starter, vil der i den første fase ske en langsom åbning af livmoderhalsen. Denne fase kaldes opblokningsfasen. Livmoderen laver rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og smidiggør livmoderhalsen, der begynder at åbne sig. Tæven er normalt urolig og uden appetit, og i nogle tilfælde kaster den op. Redebygningen begynder for alvor i denne fase, der kan vare 1-48 timer (gennemsnitlig 6-12 timer), og kan afhænge af tævens erfaring. Tæver, der tidligere har født, har en kortere opblokningsfase. Fasen kan blive forlænget, hvis tæven er meget nervøs, eller hvis ejeren ikke giver hunden ro i denne periode.

 

4. Perioden, fra at den første hvalp glider ind i livmoderhalsen, til fødslen er overstået, kaldes uddrivningsfasen. I det øjeblik, hvor den første hvalp, omgivet af to lag fosterhinder, placerer sig i livmoderhalsen, begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige. Det yderste lag fosterhinder presser livmoderhalsen helt op, og de egentlig presseveer, som skal drive fosteret ud, starter.

 

5. Normalt fødes den første hvalp inden for 1 times presseveer og den anden inden for de efterfølgende 30 minutters presseveer. Overholdes disse tider ikke, skal man tilkalde dyrlægehjælp. Mellem hver enkelt fødsel hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, og navnlig når kuldet er stort, kan der gå lang tid mellem de sidste hvalpe. Hvis intervallerne overstiger 3 timer, skal dyrlægen kontaktes.

 

6. Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to lag væskefyldte fosterhinder normalt briste. Hvalpen fødes derfor omgivet af et lag fosterhinder, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over, hvilket normalt sker inden for ½-1 minut efter fødslen. Hvalpen kan herefter begynde at trække vejret, og vejrtrækningen stimuleres af, at tæven slikker hvalpen for at gøre den ren. Hvis tæven ikke tager sig af hvalpen, må ejeren perforere fosterhinderne samt klippe navlestrengen over 3-5 cm fra hvalpens maveskind. Hvalpen tørres herefter i et håndklæde, og dens mund og næse suges tørre for slim med en engangssprøjte eller en øresprøjte. Det er vigtigt, at hvalpen har frie luftveje i løbet af 3-5 minutter efter fødslen. Risikoen for permanente skader på grund af iltmangel stiger hurtigt efter 3-5 minutter, og også dødeligheden stiger drastisk.

 

7. I fødslens tredje og sidste fase, når alle hvalpene er kommet ud, fødes de sidste fosterhinder og moderkager, og endelig trækker livmoderen sig sammen. Der kan fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som udstødes til sidst. Hvis tæven spiser for mange fosterhinder og moderkager, kan den få diarré. Vi anbefaler derfor, at man fjerner disse.

Efter fødslen

Hvalpens dien udløser en refleksproduktion af et hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen, og får mælken til at falde til. Hold øje med tævens mælkekirtler under dieperioden, at de ikke bliver ømme og spændte, da kontaktes dyrlægen. I de første 4-6 uger efter fødslen vil de fleste tæver have lidt flåd/blødning fra skeden, i forbindelse med at livmoderen får sin normale størrelse igen og gendanner en ny slimhinde. Du bør dog altid holde øje med, at udflåddet ikke er ildelugtende, og at tæven alment har det godt. Er dette ikke tilfældet skal dyrlægen kontaktes. Det kan være svært at vurdere, hvor meget mælk tæven har til sine hvalpe. Hvalpene skal derfor vejes dagligt for at sikre, at de spiser og tager på. For at give tæven de bedste muligheder for producere nok mælk, skal hun tilbydes et godt hvalpefoder f.eks. SPECIFIC CPD®

Hvornår skal dyrlægen kontaktes

• Drægtigheden varer længere end 65-70 dage fra sidste parring
• Der ses grønt udflåd fra skeden, uden at den første hvalp fødes
• Fødslen ikke er startet 24-36 timer efter, at tævens temperatur er faldet 1 grad
• Kraftige konstante veer i mere end 30 minutter der ikke resulterer i fødsel af en hvalp
• Svage veer eller fødselsaktivitet i 3-4 timer der ikke resulterer i fødsel af en hvalp
• Der ikke er veer eller fødselsaktivitet i 3-4 timer efter foregående hvalps fødsel
• Der kommer et ildelugtende og/eller betændt udflåd fra skeden
• Tæven bliver nedstemt, svag eller viser tegn på feber